iPhone skærm reparationEr skærmen på din iPhone gået i stykker? De fleste af os har nok prøvet – mindst én gang – at ødelægge skærmen på vores telefon. Vi hører tit historier om folk der har sat sig på telefonen med noget hårdt i baglommen, har tabt telefonen ud af et vindue, tabt telefonen ud af lommen på asfalt eller fliser og mange andre historier. Det korte af det lange er, at vi har opbygget en masse erfaring når det kommer til iPhone skærm reparation. Når du afleverer din iPhone hos os, kan du være sikker på at den bliver repareret i professionelle omgivelser, vi har nemlig et værksted dedikeret til reparationer. Alene dét gør at vi skiller os ud fra mange andre virksomheder der tilbyder iPhone skærm reparation, hvor arbejdet ofte bliver udført i mindre gode omgivelser. Vores personale er uddannet til at reparere en bred vifte af forskellige mærker og modeller, inklusiv de fleste iPhone modeller. Endnu ikke overbevist?Som der står skrevet ovenfor, så udfører vi alle vores reparationer i vores højteknologiske værksted. For noget tid siden besluttede vi at vi ikke ville gå på kompromis med kvaliteten, lige meget hvad. Derfor investerede vi i et fuldt ESD beskyttet værksted. ESD er forkortelsen for statisk elektricitet – også kendt som det meget irriterende ”stød” man kan opleve, når man rører andre mennesker eller ting. ESD er uden tvivl irriterende for mennesker, men det kan være direkte skadeligt for elektronisk udstyr. Hvis de små stød overføres direkte til din telefon, er der risiko for at den fine elektronik vil tage permanent skade. Vores ESD beskyttede værksted fjerner den risiko, da alt fra gulv til borde, stole og selv vores teknikere er beskyttet mod statisk elektricitet. Vi er blandt de eneste virksomheder i Danmark der kan tilbyde reparationer af denne kaliber. Mobildoktoren bruger originale reservedeleVi stræber altid efter at benytte originale reservedele. Er originale reservedele ikke tilgængelige, bruger vi kun dele, der er af mindst lige så høj kvalitet. Desværre bliver vi somme tider nødt til at afvise kunder, der ønsker at få repareret deres telefon. Dette gør vi hvis det ikke er muligt at finde originale reservedele, eller reservedele af lige så høj kvalitet. Vi kunne selvfølgelig gå på kompromis og bruge billige, lavkvalitets reservedele, men vi har et mål om altid at levere reparationer af den højeste kvalitet – hver gang. Mød os på vores adresseHos Mobildoktoren er vi specialister i at reparere de fleste mærker og modeller, og vælger du at kigge forbi butikken, kan vi ofte reparere din telefon inden for en time – uden ekstra gebyrer for den hurtige service. Hvis der er tale om en mere vanskelig opgave, hvor vi for eksempel mangler reservedele, vil du selvfølgelig få oplyst hvornår du kan afhente din telefon. Vi har eksisteret siden 2001 – dengang som autoriseret Nokia værksted – og har siden da repareret tusindvis af mobiltelefoner. Du kan være sikker på at din telefon er i sikre hænder. |